Jeg har fundet stor glæde i at lave collage kunst, og finder det meget mediterende at sidde og klippe-klistre i gamle blade, magasiner og kort. Det er sjovt at bladre igennem de gamle ugeblade og se hvordan kulturen har ændret sig, men også hvordan man kan bruge de mange elementer på en ny måde. Essensen i de collage kunstværker jeg laver er at alt er genbrugt.
Udvalg af min collage art
Her kan du se et udvalg af min collage kunst. Noget af det har jeg lavet til eget brug, noget er solgt el. givet væk.
-
Kvinde bag paraply collage artkr.500,00
-
Kvinde med ballon collage artkr.500,00
-
Kvinde på hovedet collage på løbende lyserød baggrundkr.500,00
-
Rød collage med sammensat kvinde i nederdelkr.400,00
-
Grøn collage med kvinde og plante-skykr.500,00
-
Lilla collage med kvindekr.500,00
-
Hvid collage med kvinde der puster boblerkr.500,00
-
Kvinde med kjole collage blå baggrundkr.400,00
-
Sort/hvid kvinde med kjole i farver collagekr.100,00
Alle mine collage værker er unikke og sælges kun en gang i originaludgaven. Jeg laver også plakater malet og tegnet i hånden, men herefter scannet så jeg kan sælge dem i flere eksemplarer. Du er meget velkommen til at tage et kig på mine kunstplakater her.
Hvad er collage kunst?
Collage kunst er en sammensætning af forskellige materialer og evt. også teknikker. Det er typisk noget man laver af gamle værker, billeder, udklip mm. der skaber et nyt kunstværk. Georges Braque og Pablo Picasso var nogle af de første der satte navn på og præsenterende det som kunstværker i starten af 1900-tallet.
At lave collage er meget udbredt på læringsinstitutioner og i privaten da det er en kreativ proces der får en til at tænke ud af boksen og blot gøre hvad føles sjovt el. rigtigt. Fotocollage vil for mange være en af de mest kendte måder at lave collage på, men her på siden finder du altså mine egne kunstcollager.
Selve processen at lave en collage kan indebære mange forskellige elementer såsom at klippe mere eller mindre detaljeret, lime, skille og sammensætte igen til noget nyt. I min collage kunst bruger jeg også maling til baggrunde el. udvalgte detaljer på de enkelte værker.
Sådan laver jeg min collage kunst
Det kan variere fra gang til gang hvordan jeg griber en collage an. Typisk vil det dog være med følgende skridt på vejen:
- Find en gammel ramme på loppemarked, DBA el. antikvitetsforretninger.
- Find gamle blade og magasiner ligeledes via brugtsalgssteder (her har jeg som regel noget liggende i forvejen).
- Mal en baggrund på bagpladen fra rammen el. et stykke kraftigt karton – det gør ikke noget der er struktur.
- Udvælg et hovedmotiv i collagen og arbejd ud fra det. Baggrunden kan også sagtens være en del af det fulde billede i collagen, såvel som den “bare” kan være en farve.
- Herfra klipper og klistre jeg og går efter at finde de farver jeg vil bruge til collagen. Det sidste finish kan være at male nogle detaljer på.
Det er altid en god idé lige at vende tilbage til sit kunstværk, om det er en collage eller ej, da man får et nyt syn på det og ser ting man måske vil ændre lidt på eller tilføje til.
Hvilke typer collage er der?
Da collage i sin bredeste form blot er at skille ad for at sætte det sammen i noget nyt, så er det svært at snakke om bestemte typer. Collage kan falde ind under mange kunstformer og teknikker, men når man snakker om typer inden for collage, så er det:
- Todimensionelt
- Tredimensionelt
- Fotocollage
- Netværkscollage
Det er fire klare typer der har hver sine kendetegn, hvordan man opbygger selve collagen er stadig helt op til en selv.
Todimensionel collage
Det er den klassiske måde at lave collage på, hvor du samler collagen på en flad overfalde: et lærred, et papir, en plade og bruger udklip af papir fra magasiner og aviser.
Her er det generelt meget farver og objekter i udklippende der vil være fokus, fordi det i sidste ende er det man ser i værket.
Tredimensionel collage
Picasso var meget glad for at lave tredimensionel collage hvor han blandt andet brugte dele fra gamle skulpturer. Tredimensionel collage er kendtegnet ved at man ikke bare bruge flade elementer som avisudklip, men også brugere foldet karton, skulpturer, pap mm.
Det er en form for collage der selvsagt giver meget mere struktur, tekstur og dybde. Modsat todimensionel collage behøver der ikke være så meget fokus på farver og evt. udklip, da dybden og teksturen har mest at sige.
Fotocollage
Hvis du nogensinde har lavet en collage har du nok også lavet en fotocollage. Det er en af de mest udbredte former for collage da rigtig mange private laver det som gaver el. i rammer til at hænge op i deres hjem og skabe mere dynamik på billedevæggen.
Kort fortalt er det bare en collage hvor man sammensætter fotos fra en tidsperiode, et oplevelse el. andet. Man vil typisk sørge for at der er en sammenhæng mellem billederne i collagen.
Netværkscollage
En netværkscollage defineres bedst som en billedvæg, men en billedvæg med sammenhæng og meget lige linjer. En netværkscollage skal nemlig give seeren mulighed for at opdage hvert enkelt billede el. element i collagen, men samtidig kunne se sammenhængen mellem alle billeder/elementer i collagen.
Hvordan laver man en god collage?
Det dejlige ved en collage er at der ikke er noget facit og som den der sidder og laver den kan du gøre hvad der passer dig. Om din collage er god eller dårlig er i sidste ende op til dig selv at afgøre. Selvfølgelig vil der alligevel være nogle ting der er gode at tænke over når du laver collagen, men de første mange collage vil jeg bare anbefale dig at kaste dig ud i.
Gode råd til en god collage:
- Surrealistisk el. realistisk? Vælg hvilket der skal være gælden
- Abstrakt el. objekt?
- Størrelse –
Hvad skal man bruge til collage?
Du skal ikke bruge særlig meget for at komme igang med at lave en spændende collage. Her er en liste over de ting man skal bruge til collage:
- Papir/karton, som underlag
- Gammelt blad/magasin til at finde udklip
- Saks
- Lim
- Evt. farve: maling, tusser, farveblyant
- Evt. ramme
Hvad er forskellen på collage og decoupage?
Collage kunst på bestilling
Jeg laver gerne collage kunst på bestilling, men med visse begrænsninger.
- Jeg investerer ikke i nye materialer for at imødekomme dine ønsker til en kunst collage.
- Jeg laver kun collager af personer.
- Alt fra materialer til ramme er genbrugt og kan derfor ikke bestilles efter ønske.
Du må meget gerne skrive en ønsket størrelse og udseende på ramme el. ønskede farver, så vil jeg forsøge at efterkomme det så vidt muligt.